Arbejdermuseet har lavet en række meget fine artikler om Stormen på Børsen og de mange andre relaterede begivenheder i 1918. Hvis du ikke allerede har gjort det, så læs deres intro artikel HER. De andre tekster er dog gemt lidt væk under deres tidslinie. F.eks. nedenstående tekst, som er den første tidslinie artikel. Den fortæller om den store armod i perioden og den store arbejdsløsheds demonstration 9. januar 1918(hvor billedet er fra), som var optagten til Stormen på Børsen den 12. februar:
I 1916 registrerede Københavns Rådhus, at 200 familier med 900 børn ikke havde noget sted at bo. Samtidig var det heller ikke nemt at finde arbejde; mod slutningen af Første Verdenskrig stod op mod 20 % af de danske arbejdere uden arbejde.
Under indtryk af den høje arbejdsløshed oprettede syndikalisterne De Arbejdsløses Organisation, hvor arbejdsløse på tværs af de traditionelle faggrænser kunne organisere sig i lokale udvalg, gøre fælles krav gældende og organisere kampen for bedre understøttelsesforhold. I begyndelsen var organisationen støttet af Socialdemokratiet, der hurtigt tog de arbejdsløses krav til sig.
9.000 arbejdsløse demonstrerer
Den 9. januar indkaldtes der til møder, bl.a. i arbejdernes forsamlingsbygning i Rømersgade hvor Thorvald Stauning også deltog. Det besluttedes at gå i demonstration til Rigsdagen, der lå i Fredericiagade, og aflevere organisationens krav, og Stauning gik i spidsen for arbejdsløshedsdemonstrationen, der talte op mod 9.000 deltagere. Den syndikalistiske maskinarbejder Lauritz Hansen husker, hvordan han og Stauning gik forrest i det store optog og sang Internationale.
De arbejdsløse, syndikalisterne og militærnægterne
I Rigsdagens gård var der to talere, den ene, Christian Christensen, var redaktør på et syndikalistisk blad ved navn Solidaritet, og den anden var en kendt militærnægter ved navn Thøger Thøgersen. De arbejdsløse, syndikalisterne og militærnægterne havde i 1918 et særligt ideologisk slægtskab, og i deres forskellige organisationer er der et overlap af centrale personer. Efter demonstrationen tog en gruppe af de arbejdsløse videre for at angribe en kaserne på Sølvgade, hvor de endte med at komme i slagsmål med nogle betjente. Fra kasernen gik gruppen til Hauser Plads, hvor Thøger Thøgersen holdt en tale for dem og indkaldte til et møde mod politibrutalitet dagen efter.
Direkte aktion
Ud over at holde møder og gå i optog gennemførte De Arbejdsløses Organisation i løbet af 1918 en række mere radikale aktioner for de arbejdsløses sag. Ud fra den syndikalistiske parole om direkte aktion saboteredes hvervning af arbejdskraft til de krigsførende nationer Tyskland og England. Det skete både ved at stoppe hvervede arbejdere på Hovedbanegården og ved at angribe et hvervekontor på Holbergsgade.
Andre aktioner gik ud på at modsætte sig udsmidninger af arbejdsløse, der ikke kunne betale leje. I sådan et tilfælde kunne man møde op og bære møblerne ind i lejligheden igen, lige så hurtigt som Kongens Foged kunne bære dem ud, husker Lauritz Hansen. Der var også eksempler på, at arbejdsløse efter endt møde i samlet flok plyndrede madforretninger. Sådanne aktioner faldt ikke i god jord hos Socialdemokratiet, der søgte at bliver anerkendt som et politisk parti, der fulgte de parlamentariske spilleregler.
Arbejderorganisationens Fjender
Det lykkedes de arbejdsløse at få hævet understøttelsen, men der var stadig stor utilfredshed med den endelige aftale, der blev besluttet i Folketinget. De Arbejdsløses Organisation havde krævet, at understøttelsen skulle sættes op til 30 kr. om ugen, men aftalen blev på en maximumsunderstøttelse på 19 kr. (plus 1 kr. pr. barn til og med barn nummer 4).
Det var dette manglene resultat, som de arbejdsløse fik endelig præsenteret den 11. februar 1918 til to møder På jagtvej 69 og Rømersgade, som de reagerede på, da de umiddelbart efter angreb Børsen. Læs resten af teksten og hør lyd og se flere billder på Arbejdsmuseets side HER.